Passioneret kaffenørder uden snobberi

Vi elsker kaffe, men vi elsker endnu mere at vise jeres gæster, hvorfor vi elsker kaffe. Vores egen kafferejse begyndte på de gængse kaffebarer, hvor kaffen altid var et varmt og lækkert samlingspunkt. Siden er rejsen gået over egen espressomaskine til konkurrencer om kaffe.

Passionen for kaffe er groet langsomt men sikkert, og vi nyder således alle aspekter omkring kaffen. Når du lejer en af vores baristaer, så får du en erfaren og passioneret kaffenyder, for hvem det er lige så vigtigt at dine gæster nyder oplevelsen omkring serveringen, som de nyder kaffe.

Vi er voksne mennesker, der vil gøre vores bedste, for at arrangementet bliver et jeres gæster vil huske. Vi er ikke bange for at fortælle, hvordan en lille grøn bønne bliver til den smagfulde drik vi alle nyder, og vi holder virkelig af at se folk nyde en kop kaffe, vi har serveret. Kaffe er for os indbegrebet af hygge.